LOGO for printing.

Skyd genvej til succes - Det er helt frivilligt

Frivilligcitat

Pludselig er vi over 20.000 mennesker. Selv vejret er med os.
Laura, frivillig i Danske Studerendes Fællesråd

M. Ali Abbasi

Studerer datalogi. 21 år. Frivillig i Ungdommens Røde Kors, bl.a. i lektiecafe og IT-pilotprojekt

Dagbog fra en dag som frivillig

Ali10.00: Starter dagen med at sove længe. Ingen undervisning torsdag, så det er min slap af-/frivillig-dag. Jeg sover længe ( …det var så ’slap af’-delen) og bruger resten af dagen på mit frivillige arbejde i Ungdommens Røde Kors.

På en almindelig torsdag er der lektiecafé fra kl 15. I dag er der også et Ungdommens Røde Kors-møde, der skal nås på Frederiksberg.

11.00: Det er fastemåned, jeg springer maden over. Tager af sted. Lige et smut på biblioteket for at studere.
Når ikke rigtig at læse. Tiden går med mails, nyheder og telefonopkald. Bliver ringet op af Skovlunde Bibliotek, som starter ny lektiecafé op og inviterer mig til deres første arbejdsmøde – erfaringsudveksling og måske samarbejde. Jeg siger selvfølgelig ja tak.

15.00: Så til lektiecafeen. Har en aftale med en elev om at hjælpe med at skrive dansk stil. Det går tiden hurtigt med. Stilen er endda rigtig spændende.

16.00: Skynder mig til Frederiksberg – må igennem både bus, tog og metro. Ungdommens Røde Kors’ hovedkontor ligger 5 minutter fra Forum, så efter en kort gåtur (og mange trapper) er jeg der. Hilser på alle, der er på kontoret. Man kender hinanden efterhånden, og det er virkelig nogle enestående engagerede mennesker, man møder.

17.00: Efter lidt sniksnak er det mødetid. I dag skal der diskuteres Nethood Frederiksberg: Ungdommens Røde Kors’ pilotprojekt i samarbejde med Microsoft, KAB og Foreningen Nydansker. Jeg er frivillig computeransvarlig på projektet.

Nethood sætter fokus på at styrke børn og unges it-færdigheder. Det gør vi gennem undervisning og sparring i Nethood-caféer rundt omkring i landet. Her kan man få lektiehjælp på computeren eller hjælp til at oprette en Facebook-profil eller bygge sin egen hjemmeside.

Vi diskuterer alle emnerne sammen, før vi træffer beslutninger. Det er det fede ved URK. De frivillige styrer alle aspekter af arbejdet. De overordnede visioner, de konkrete beslutninger, den praktiske udførelse. Og så er der intet bureaukrati at kæmpe mod, hver gang man ønsker at prøve noget nyt af.

18.00: Fint møde. Bagefter tager jeg hjemad for at få noget aftensmad og så se noget Champions League-fodbold. En forfærdelig skuffelse!

Læs mere om Ungdommens Røde Kors

ali1

Picture 1 of 2